Velkommen i Troldehøjen
Troldehøjen er beliggende i Nødebo. Vi har god plads både inde og ude. Vi har 4 stuer, fordelt på 1-2 børnehavestuer/skovstuer og to vuggestuer. Vi et fællesrum, et stillerum/læserum, et stort rytmikrum i kælderen og uderummene, som er vores legeplads, skoven, søen og hele nærområdet. Vi bruger uderummene meget i det daglige pædagogiske arbejde. Troldehøjen er et ældre hus der trænger til at bliver forbedret. Derfor bygger vi om og ud i Troldehøjen i 2023-2024. Vi har derfor fået en pavillon på legepladsen, som giver os et ekstra pædagogisk rum, hvor vi kan opholde os under byggeriet.
Det vigtigste for os er omsorg og tryghed for det enkelte barn. Alle børn er særlige, og har forskellige behov. Det er vigtigt for os at tage udgangspunkt i børnenes perspektiver, så vi kan skabe de bedste rammer for et godt børnehaveliv. Vi har et godt forældresamarbejde. Forældre kender altid deres eget barn bedst, og vi lytter altid til forældrenes perspektiver på deres eget barn. Vi tilbyder trivselssamtaler en gang om året, men der ud over er man altid velkommen til at få en samtale om sit barns trivsel.
Vores hus ligger tæt på skov og sø, og vi har en skøn legeplads, med masser af udfoldelsesmuligheder. På legepladsen er der mulighed for at klatre, gynge, rutsje, cykle og meget mere. Vi er på legepladsen hver dag, uanset vejret. Vuggestuen har sin egen lille overskuelige legeplads, som er adskilt fra den store legeplads med et lille hegn, så de mindste kan tumle rundt, være nysgerrige og lege, uden at blive forstyrret af de store. Vores børnehavebørn går i skoven to-tre formiddage om ugen.
I Troldehøjen har vi madordning til vuggestuebørnene 0-2 år. Maden laves af vores dygtige køkkenansvarlige, Cecilie. Maden er primært økologisk, og vi har en minimal-sukker politik, som gælder for hele huset. (se under politikker). Børn 3-6 år medbringer selv madpakke, hvilket er valgt af forældrene i huset. Der er valg hvert 2. år om madordningen. Der ud over er der en forældrestyret frugtordning, som sørger for frugt og brød formiddag og eftermiddag til alle børnehavebørn.
Vi har primært børn fra Nødebo, men vi tager også gerne imod børn fra andre dele af Hillerød.
Du er velkommen til at kontakte daglig leder, Marianne Garst, hvis du vil vide mere om vores skønne daginstitution.