Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Søvnpolitik

 

Troldehøjens søvnpolitik.

I Troldehøjen sover børnene når de har behov for det, og de sover til de vågner. Det vil sige at vi, som udgangspunkt, ikke vækker et barn, som sover.

Børnene sover ude (eller i krybberummet) i barnevogne og krybber. Inde sover børnene på en madras. Børn over 2 år, må ikke ligge fastspændt i en sele, derfor sover børn over 2 år i krybbe uden sele, krybberne er lavet med korte ben, så børnene selv kan gå ind og ud af dem.

Det er personale i samråd med barnets forældre der vælger hvor og hvornår barnet skal sove.

Personalet noterer ikke barnets sovetider, men er der en dag hvor barnet har sovet mærkbart anderledes end det plejer, vil forældrene blive informeret om dette.

 

Derfor vækker vi ikke børn:

Et barn har brug for sin søvn for at udvikle sig. Et barn der bliver vækket kan have svært ved at vågne, fordi det ikke er udhvilet ellers hvis det er i en dyb søvn. Dette kan være med til at give barnet en svær eftermiddag.  Det er ikke altid mængden at søvn midt på dagen, der har indflydelse på om barnet er let at putte om aftenen. Et barn der har sovet for lidt, kan være for træt om aftenen og derfor også have svært ved at falde i søvn.

 

Praktisk:

I troldehøjen har vi dyner, seler, sengelinned og soveposer til når det er koldt. I vil som forældre blive bedt om at tage trøje, tynd hue og vanter med, når årstiden er til det. Dette vil blive skrevet i Aula. Nogle børn bruger en bamse, klud eller andet når det sover, dette skal være markeret med navn og ligge i barnets kurv i garderoben eller i kassen på badeværelset. Nogle børn har brug for at sove i sin egen barnevogn når det starter i Troldehøjen, dette aftaler forældrene med personalet.

 

Med venlig hilsen

Personalet